Sidste sæsons trøjeauktion var yderst velbesøgt // Foto: Steen M.

Sæsonens trøjeauktion afholdes d. 22. februar efter grundspillets sidste hjemmekamp mod Aalborg Pirates. Auktionen starter 15-20 minutter efter kampen er slut og vil foregå i foyeren.

Der bliver fredagsfest med DJ Amondsen på scenen som både auktionarius og bag DJ-pulten, og der vil være dobbelt op med ”Happy Hour” på øl og sodavand til sæsonkortholdere efter kampens afslutning og frem til arrangementet slutter.

Auktionen kommer til at foregå på følgende måde:

  • Alle trøjer lægges på RMB’s Facebook-side til bud. Mindstebud er 500 kr. og der øges med min. 100 kr. per bud. Der bydes i kommentarfeltet under den enkelte trøje.
  • Der kan bydes online frem til d. 22. februar kl. 12.00.
  • Højeste budpris på Facebook-siden bliver startpris til auktionen i Arenaen.
  • Efter kampen starter auktionen og trøjerne sælges én efter én.
  • Hvis ikke højeste bud på Facebook-siden overgås i Arenaen, vinder dette bud.

Hjemmebanetrøjerne kan findes her og udebanetrøjerne kan findes her.

Det er selvfølgelig spillernes originale kamptrøjer, som de har spillet i gennem sæsonen, der er på auktion.

Da sæsonen stadigvæk er i gang udleveres trøjerne først efter sæsonafslutning – de skal forhåbentlig bruges mange kampe endnu. Betaling sker på auktionsdagen – kontant, kort eller MobilePay. Det er muligt at få sendt sin trøje mod et gebyr på 60 kr. til porto.

Vi glæder os til at se en masse fans til fredagsfest!

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail