Asperuph051018

Matthias Asperup spillede sæsonens første kamp efter skadespause fra første træningskamp // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Steffen Klarskov blev af supporterne kåret som månedens spiller i Mighty Bulls og var trods pointtab i fredagens kamp mod Aalborg, stolt over udnævnelsen men følte ellers kampen som både lidt op og lidt ned. “Vi skal være kede af at vi ikke får tre points men vis skal være glade for at vi ikke ender med nul points, ” siger han efter kampen.

Klarskov051018“Det kunne have gået begge veje i tredje periode hvor der er ærgerligt at vi lukker dem ind i kampen men vi er tilfredse med at få lavet et come-back. Og overtiden, ja – den er hvad den er… Isen er elendig derude og straffeslagskonkurrencen er jo som at slå plat eller krone. Men vi får et godt point mod danmarksmestrene. Men stadigvæk, lidt skuffende. Vi havde flere points i os,” slutter han.

Matthias Asperup var endeligt tilbage på isen efter at en skade har holdt ham ude siden midten af første træningskamp. “Det er dejligt at være tilbage – det har jeg gået og ventet længe på,” siger han med befrielse i stemmen. “Og jeg synes faktisk at vi spiller en god kamp, ” fortsætter han. “Aalborg er et rigtigt godt hold og de spiller rigtigt hurtigt med nogle rigtigt dygtige spillere. Jeg synes dog at vi spiller en fornuftig kamp og skaber en masse chancer og og holder dem godt. De får selvfølgeligt nogle chancer, særligt under powerplay men fem mod fem synes jeg at vi spiller godt,” siger ‘Aspe’ som han kaldes i hockeykredsene.

“Man skal altid være tilfreds med ét point mod et hold som Aalborg men lige nu er jeg skuffet over at vi ikke vandt for jeg føler at vi har chancerne,” mener han.

Asperup kigger frem mod kampe mod Odense men mener ikke at man skal undervurdere dette hold. “Vi skal komme med samme indstilling som i dag,” mener han. “Samme fart og tempo i vores spil for Odense er ikke noget dårligt hold så hvis vi ikke kommer med samme tempo, så vinder vi ikke i Odense. Men hvis vi spiller vi vores spil, så vinder vi også på søndag,” fastslår Matthias Asperup.


07-10-2018 16:00 // Odense Bulldogs – Rødovre Mighty Bulls // Odense Skøjtehal

12-10-2018 19:30 // Rødovre Mighty Bulls – Odense Bulldogs // Rødovre Skøjte Arena

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail