Rasmus Astrup gratuleres med 500 kamps jubilæet af direktør Bjørn Sørensen // Foto: Steen M - www.innocent.dk

Rasmus Astrup gratuleres med 500 kamps jubilæet af direktør Bjørn Sørensen // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Det var en aften med blandede følelser for Rødovres 24’er Rasmus Astrup som til tirsdagens kamp havde ‘500’ på ryggen for at markere sit 500 kamps jubilæum.

“Vi har godt nok mange chancer i dag men hvis man ikke scorer på dem, så vinder man heller ikke,” siger han om kampen lige efter at tyrene måtte sande et nederlag på egen is til Frederikshavn. “Frederikshavn, de var skarpest i dag og scorer på de chancer de får,” fortsætter han og forklarer om vendingen i anden periode: “Aaarh…, de får et par nemme mål, bl.a. et i powerplay hvor den bliver blokket og ryger ud til dem og så scorer de og så en… Jeg ved ikke om den rammer Stefan i hovedet og går ind eller hvad der sker, men det tager nok lidt pusten fra os.”

“Men jeg synes at vi fortsætter og vi får nogle store chancer men vi putter dem ikke ind og øeh… så vinder man heller ikke,” forklarer han.

“Vi ligger lige i midten nu og vi skal selvfølgeligt kæmpe for at komme i top-6 men der er stadigvæk 24 kampe og mange points at spille om men det er selvfølgeligt et bittert nederlag i dag,” siger han.

Vi beder lige Astrup om at spole tilbage og fast forward frem og nævne hvad der efter 500 kampe har bidt sig særligt fast i hans hukommelse. “Det er nok de gange vi har vundet pokalen og bronze, det har selvfølgeligt været stort. Jeg har haft en masse gode ture i Rødovre og har selvfølgeligt også haft nogle nedture og sådan er det.”

“Men alt i alt står jeg med et godt minde og selvfølgeligt, 500 kampe er stor for mig og jeg kan lide at være her i Rødovre hvilket mine kampe understreger. Det er selvfølgeligt et ærgerligt punktum for kampen men det er en fed oplevelse at have spillet 500 kampe,” slutter Rasmus Astrup som nok i et eller andet omfang har bidt sig fast i Rødovre Mighty Bulls som en legende… Selvom han forhåbentligt stadigvæk har mange gode kampe i sig endnu.

Stort tillykke Rasmus Astrup !

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail