Jacob Böll med et af Danmarks hårdeste slagskud... // Foto: Steen M

Jacob Böll med et af Danmarks hårdeste slagskud… // Foto: Steen M

 

Når du ser de hårde slagskud blive sendt afsted nede i Rødovre Skøjte Arena, så er det samtidigt nogle af de hårdeste slagskud i Danmark.

Det relativt nye ansigt i sæsonens Rødovre Mighty Bulls trup er Jacob Böll som særligt i slutningen af sæsonen gjorde sig særligt bemærket. Som ‘opkomling’ fra RSIK’s rækker vil det måske overraske, at han netop er målt til at have de andet hårdeste slagskud af danske spillere.

Dette er målt af TV 2’s Sportslab og første del af denne test vises på TV 2 d.26.april og anden del sendes d.10. maj.

Kort fortalt har TV 2 Sportslab testet spillernes hurtighed på 5 og 30 meter og de har undersøgt, hvor hårdt spillerne skyder – og selvfølgelig, hvem der skyder hårdest af alle.

Forelagt resultatet, siger Jacob Böll at han da var overrasket over at være blandt top tre men han måske dog havde håbet på at være blandt top ti, så helt bag på ham kan det nok ikke komme.  “For to sæsoner siden prøvede vi en ‘Fart radar’ til træning på 1.div og der skød jeg omkring 138 km/t,” siger han selv. “Derfor vidste jeg at jeg måske godt kunne gøre en god figur, dog ikke top ti,” siger Jacob.

Vi spurgte ham om det er en slagskud er en disciplin han særligt dyrker. “Til morgen træning med Heikki prøver jeg så vidt det er muligt at få øvet mit slagskud både med præcision men også styrkemæssigt,” siger han. “Nogle fra holdet joker også med at ‘nu skal Jacob ud og skyde slagskud i glasset’ fordi jeg gik på is lidt før træningen og øvede slagskud hvor jeg vist også ramte glasset et par gange,” smiler han.

“Det føles ret godt at være nævnt blandt gamle NHL spillere og rutinerede Elitespillere som en af de hårdeste skytter og det er noget som jeg er stolt af, at kunne være en del af,” siger han.  “Med mere træning er jeg sikker på at jeg kan skyde hårdere og måske endda tage titlen som hårdeste skytte en dag,” slutter Jacob Böll med et overbevisende smil.

Du kan selv følge i TV 2 Sportslab hvem der har det aller hårdeste slagskud i Danmark…

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail