_4DS9603

André Pison har i flere sæsoner spillet sammen med Odenses målmand Seppänen og kan måske være én af dem, der får pucken forbi ham // Foto: Daniel Storch

Søndag eftermiddag spiller Mighty Bulls i Odense og på fredag er der ”returopgør” i Rødovre.

Trods en flot kamp mod de forsvarende mestre fra Aalborg Pirates skulle der straffeslag til, før pointene kunne fordeles fredag aften i Rødovre Skøjte Arena.

Desværre blev det kun til et enkelt point for Tyrene, der dog kunne glæde sig over endnu en god indsats, en fremragende målmandspræstation fra unge William Rørth og et gensyn med Matthias Asperup og Rasmus Astrup, der var tilbage på isen – sidstnævnte var også med i Frederikshavn i starten af ugen.

Odense-holdet fik fredag en øretæve på 6-0 i Esbjerg og har ikke haft en nem sæsonstart. Kun tre point har de hentet i deres seks Metal Liga-kampe og ligger derfor sidst i ligaen. Med kun otte scorede mål har odenseanerne haft svær ved at få pucken i målet, så det er et såret dyr, som venter Rødovre.

Holdets vigtigste profil er målmand Teemu Seppänen, som Tyrene skal have skudt hul på. Han har i flere sæsoner for Gentofte bevist, at han er blandt Metal Ligaens stærkeste keepere og han kan alene holde Fynboerne inde i kampene på sine gode dage.

Det bliver også til et gensyn med de hårdtarbejdende forwards Mike Daugulis og Henry Hardarson, som tidligere har spillet i Rødovre. To spillere som vil gøre alt for at vinde og få holdet i gang, og det bliver helt sikkert også den indstilling som resten af Odense-truppen lægger for dagen. Så selvom søndagens modstandere ligger sidst, må der absolut ikke tages let på opgaven.

Kampstart i Odense er kl. 16.00.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail