thomasolsen-mod-rungsted

Thomas Olsen og resten af truppen tager hul på opstartskampene i Rungsted i morgen // Foto: Steen M.

I starten af ugen gik Mighty Bulls-truppen på is og allerede fredag venter sæsonens første testkamp, når turen går nordpå til Rungsted.

Cheftræner Magnus Bogren ser frem til at komme i gang med sæsonen:

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang med kampene. Det bliver også dejligt at komme i gang med kampene med det samme, fortæller han og roser også træningsindsatsen fra spillerne:

– Vi har haft en rigtig god første uge på is. Spillerne har kørt godt på ved alle træningspas, lyder det.

Træningskampene er ofte en mulighed for at prøve forskellige ting af og til at få spillet nye spillere ind på holdet. Trænerteamet har da også forventninger til opstartskampene, som ikke bare skal overstås inden Metal Liga-starten:

– Vi forventer helt klart at se de ting, som vi træner og snakker om, i kampene. Samtidig skal vi gå efter at vinde alle kampene, så vi kan få opbygget en vindermentalitet fra start. Senere kommer vi sikkert til at prøve lidt forskellige kædesammensætninger under træningskampene, fortæller han og giver en status på truppen, der tager til Rungsted i morgen:

– Nicklas Carlsen og Mads Eller bliver sparet og spiller ikke i morgen. Stefan starter i målet og vi kommer til at spille med fire hele femmere, hvor U18-landsholdsforwarden Magnus Carlsen er med som junior.

Kampstart i Rungsted er kl. 19.45.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail