Timeout og keeperen ud var Bogrens genistreg der gav point // Foto: Steen M – www.innocent.dk

Rødovre Mighty Bulls kæmpede og fik et flot comeback efter at være nede med 3-0 før 3.periode i Esbjerg og to mål uden keeper bragte kampen i overtid.

Men det blev derved og efter flot at have udlignet til 4-4 i kampens døende sekunder – ni sekunder før ordinær kamptids udløb – gik holdene i overtid hvor hjemmeholdet hurtigt bragte kampen til ophør med overtidsscoringen til 5-4 efter 26 sekunders spil.

Men inden da var en hæsblæsende tredje-periode startet med, at Rødovre kom på tavlen efter knaps halvandet minuts spil med Sebastian Bergholts scoring og en stilling på 3-1 var en realitet.

Knapt halvvejs i perioden reducerede Steffen Klarskov men kun for at tyrene kunne se Esbjerg øge til 4-2 fire minutter efter.

Træner Magnus Bogren gjorde den taktiske genistreg med hele to minutter tilbage af kampen, at tage William Rørth ud af målet og med godt et halvt minut tilbage, hev et Rødovre-hold der aldrig av op sig op til et stilling på 4-3 på Nicklas Carlsens scoring og med en uhørt slutspurt fik Matthias Asperup udlignet til 4-4 blot ni sekunder før tid.

Overtidsmålet gav Esbjerg sejren men et trøstende point blev det dog til på denne sorte dag for dansk ishockey hvor Hvidovre udmeldte sin konkurs og alle points fra kampe mod Hvidovre blev nulstillet med Rødovre som den helt store taber.

Fra et hæderlig femteplads røg Rødovre ned til en ottende-plads og nu i Play-In mens Herlev selv med deres pointtab, kan grine hele vejen til Ørneborgen næste gang, da de liggende hjemme på divanen, rykker forbi Rødovre og endda “vinder” fire points på neutraliseringen af points fra Hvidovre-kampe.

Sære dilemmaer omkring en karantæneudståelse under seneste Hvidovre-kamp samt den generelle holdning til fairness i konsekvensen af nulstilling af rent faktisk spillede kampe, vil formodentligt give anledning fornyet diskussion rundt omkring om hvordan man skal håndtere et holds ophør midt i en sæson.

Midterfelt i ligaen efter sidste kamp, fredag d.30.november

Midterfelt i ligaen efter tirsdagens kamp

Esbjerg Energy – Rødovre Mighty Bulls 5-4 (1-0, 2-0, 1-4) OT
09:48 1-0 Felix Scheel (Bellemore)
25:04 2-0 Niklas Andersen (Hagel, Scheel) [PP1]
36:18 3-0 Feliz Scheel (Wejse, Andersen)
41:21 3-1 Sebastian Bergholt (Andreasen)
49:26 3-2 Steffen Klarskov (Eller, Jensen)
53:51 4-2 Max French (Scheel)
59:24 4-3 Nicklas Carlsen (Asperup, Suvanto)
59:51 4-4 Matthias Asperup (Pitkänen, Klarskov)
60:26 5-4 Max French (Delargo)
Udvisninger: ESE 5x2min, RMB 6x2min
Skudstatistik: 25 – 28 (11 – 8, 7 – 7, 6 – 13)
Tilskuere: 752

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail