Riku Pitkänen og resten af truppen er klar til kamp igen søndag // Foto: Daniel Storch

Rødovre Mighty Bulls kom godt fra start i kvartfinalerne med en 1-0-sejr på udebane over SønderjyskE. Allerede søndag eftermiddag venter anden kamp i serien.

Tyrene spillede en flot kamp på udebane og leverede en fremragende holdpræstation over hele linjen. Finske Riku Pitkänen er også godt tilfreds med den gode start:

– Det var en dag, som vi havde ventet på og vi var klar til det. Vi arbejdede hårdt gennem hele kampen og fik et godt resultat, så det var rigtig vigtigt.

– Det kræver masser af hårdt at arbejde at vinde slutspilskampe. Jeg synes, at vi havde god tålmodighed hele vejen igennem kampen og fulgte vores plan. Vi er friske til i morgen og naturligvis giver dét at starte med en sejr et boost til hele holdet, fortæller han.

Med over 4.000 tilskuere på lægterne i Frøs Arena var der hårdt pres på fra hjemmepublikummet, men der var også flot opbakning fra masser af Rødovrefans, der havde taget turen til Vojens.

– Stemningen var rigtig god og det var fantastisk, at så mange Rødovre-fans havde rejst hele vejen med os til Jylland. Jeg håber, at støtten til os i morgen bliver ligeså god, som den var i går, lyder det fra Pitkänen.

– Vi skal komme stærkt ud som et hold og følge vores gameplan. Rødovre er et svært sted at spille for alle modstandere, og det skal vi ud og bevise igen i morgen, slutter han.

Søndagskampen starter kl. 14.00 og dørene til Rødovre Centrum Arena åbner kl. 13.00.

Billetter til kampen kan købes her – køb billetten hjemmefra og spar både billetkøen og gebyret.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail