Allerede kl. 6.30 i morges kørte Stjernens ishockeymandskab hjemmefra og ankom lidt før middag til Rødovre. Efter indkvartering hos Rødovre Mighty Bulls sponsoren First Hotel i Høje Taastrup og en kort inspicering af Rødovre Skøjte Arena, gik turen til en af Rødovre Mighty Bulls’ andre sponsorer Carls Old Inn og en god frokost i Havestuen. Det var dog kun kildevand, kød og pasta, der blev fortæret, imens de tilrejsende norske fans fik smagt på danske fadøl.

Stjernens spillere spiser frokost på Carls Old Inn.

Udover spillertruppen og holdet omkring holdet har 18 norske fans taget turen til Danmark for at følge deres helte. Og man kan rolige sige, at de er klar i aften. Der er medbragt banner, flag og ikke mindst højt humør.

Efter dagens kamp er der dømt hygge med danske og norske ishockey fans på Carls Old Inn. Da Stjernen ankom i dag til Rødovre Skøjte Arena tog Rødovre-direktør Brian Møller pænt imod, og vi kan røbe, at Magnus Sundquist og Brian Møller allerede har indgået væddemål om, hvem der løber med sejren i aften.

På lørdag er der afslutningsfest på Stjernens træningslejr i Danmark, hvor både danske og norske ishockeyfans sammen med hele det norske hold hygger sig på Carls Old Inn, hvor der også er Irsk live musik – alle er i øvrigt velkommende!

Til aftenens kamp stiller Stjernen op i røde trøjer, hvilket selvfølgelig gør, at Rødovre Mighty Bulls trods hjemmebanefordelen stiller i hvide udebanetrøjer. Kampen starter kl. 19.00 og dørene i Rødovre Skøjte Arena åbner en time før. Billetpriser ved træningskampe:

  • Voksne kr. 50,-
  • Børn fra 7 – 14 år/Pensionister/Studerende kr. 25,- (der SKAL vises gyldigt studiekort på forlangende)
  • Børn 0-6 år gratis

Et par af de norske spillere efter ankomsten.

facebooktwittergoogle_pluspinterestmail