Robuste Matt O’Connor redder straffeslag med 7 minutter tilbage af ordinær kamp // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

 

Sæsonpremiere på en septemberaften mod gæsterne fra Odense, og hvor flere af de bærende kræfter fra tidligere år skulle hædres for deres indsats, inden det blev alvor på isen.

Efter blomsterne til koryfæerne, skulle der gå knap fem minutter før Mads Eller kunne sætte hjemmeholdets første kasse, da han insisterende løb fra alt og alle og stille og roligt udplacerede gæsternes keeper. En forløsning for tyrene der kort efter kom i overtal og med Steffen Klarskov som skarpretter kunne øge føringen til to.

Tempomæssigt var der stor forskel på de to mandskaber og de hurtige scoringer satte udeholdets optimisme på stand-by, men et par udvisninger til hjemmeholdet, gav Odense en gylden mulighed for at komme på tavlen. Tyrenes defensiv afviste alle forsøg, og kampen kunne igen finde sin rytme, uden det afstedkom ændringer på tavlen.

Anden periode havde ikke samme nerve som første. Det var stadig tyrene der satte agendaen, men det virkede som gæsterne havde fået samlet benene foran deres keeper så der var langt mellem snapsene.

En reducering i overtalsspil til gæsterne blev det til godt halvvejs i perioden hvor hjemmeholdets kadence var faldet et par niveauer. En udvisning mere til tyrene med seks minutter til anden pause kostede et mål mere imod, og pludselig var en drømmestart vendt til et mareridt. Tyrene virkede rådvilde. Sumpen trådte til og pumpede energi i holdet der igen begyndte at producere kæmpe chancer.

En åben kamp skulle finde sin vinder i tredje periode hvor hjemmeholdet havde fordel i godt et minut i overtal. Det kom der ikke noget ud af, men den store betydning for kampens resultat gav en del nærkampe, og med syv minutter på klokken trak gæsterne en fem minutters udvisning som en gave til tyrene der dog ikke evnede at kapitalisere den gyldne mulighed.

Et straffeslag til gæsterne med syv minutter tilbage blev reddet i stor stil af Matt o’Connor i tyreburet.

De sidste halvtreds minutter af ordinær kamptid efterlader et indtryk af rod hvor spillet ikke var prangende fra begge mandskaber, men mere bar præg af frygten for at tabe var større end lysten til at vinde. Men kampen skulle ha’ en vinder, og det blev efter forlængelse hjemmeholdets Steffen Klarskov der med hans anden scoring i kampen sikrede to point til hjemmeholdet.

 

Rødovre Mighty Bulls – Odense Bulldogs 3-2 (2-0 0-2 0-0, 1-0 OT)
04:42 min. 1-0 Mads Eller (Klarskov, Nyqvist)
08:49 min. 2-0 Steffen Nielsen (Crawford, Eller)
32:29 min. 2-1 Sebastian Ehlers  (Nielsen, Petersen)
34:51 min. 2-2 Riley Bourbonnais
63:40 min. 3-2 Steffen  Klarskov (Eller, Keskitalo)
Udvisninger: TBA
Skudstatistik: TBA
Tilskuere: TBA

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail