Trængsel foran Rungstes mål i søsonens første møde mellem de to hold // Foto: Steen M - www.innocent.dk

Trængsel foran Rungstes mål i søsonens første møde mellem de to hold // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Mighty Bulls kom tomhændet hjem fra Hørsholm skøjtehal i tirsdagens kamp mod ærkerivalerne fra Rungsted hvor hjemmeholdet sejrede med 3-0.

Det gik galt allerede fra starten mens Matthias Asperup afsonede en udvisning i begyndelsen af perioden og Mattias Persson bragt Rungsted foran efter godt to minutters spilletid.

Rungsted var spilførende resten af første periode dog uden at øge føringen.

I anden periode fik tyrene en gylden mulighed for at vende tilbage i kampen da Rungsted fik to udvisninger der overlappede hinanden så tyrene fik fem-mod-tre men det er ikke powerplay som er den stærkeste disciplin på holdet for tiden og da Rungsted få minutter før havde øget til 2-0. så var dette udgangspunktet ved starten af den sidste periode.

Som i de to første perioder, så faldt der i begyndelsen af tredje periode også her et mål til Rungsted. Det var hjemmholdets Tyler Fiddler  som scorede målet som endte med at blive kampens sidste. Tyrene prøvede men intet lykkedes og symtomatisk for kampen lykkedes det heller ikke at udnytte et straffeslag. Kampen var tabt og Rungsted som har haft en flot sæsonstart kunne trække sig tilbage med komfortable 3-0 i en kamp der aldrig nåede at få den nerve som lokalopgør mellem de to klubber plejer at opnå.

 

Rungsted – Rødovre Mighty Bulls 3-0 (1-0 1-0 1-0)
02:21 1-0 Mattias Persson (Andersson, Jensen)
23:15  2-0 Nikolaj Rosenthal (Sarault)
43:37  3-0 Tyler Fiddler (Jensen, Rosenthal)
Udvisninger: RSC. 6x2min, RMB 3x2min
Skudstatistik: 30 – 19 (10 – 7, 12 – 7, 8 – 5)
Tilskuere: 1651

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail