IMG_4819

Til aftenens kamp mod Rungsted får legendevæggen i foyeren sit næste medlem. Rødovres tre NHL-spillere Jannik Hansen, Lars Eller og Mikkel Bødker har som de første hængt på væggen og nu får de selskab af endnu en Rødovre-legende.

Han debuterede for Rødovres elitehold som 16-årig i 1995 og sluttede karrieren som 34-årig i 2014. Undervejs blev det til 669 kampe for Rødovres elitehold, hvilket stadig er rekord.

Han var med til at vinde et dansk mesterskab i 1998/99, sølvmedalje i 2000/01, bronzemedaljer i 2008/09 og 2012/13 og en pokaltitel i 2007/08. I en lang årrække var han også kaptajn for Rødovre og han har modtaget Herbert Knox-pokalen flere gange. Det er også blevet til over hundrede landskampe og deltagelse ved fire VM-turneringer.

Der er selvfølgelig tale om legenden Michael Smidt, som stadig har ét af de største navne i Rødovres ishockeyhistorie. Derfor bliver han også det fjerde medlem på ”legendevæggen”, der pryder foyeren.

Michael bliver hyldet på isen før kampen i aften, så kom gerne i god tid og vær med til at give ham en hyldest, der er en stor Rødovre-karriere værdig.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail