x

Unge William Rørth fik hele tredje periode og kvitterede med rent bur // Foto: Steen M – www.innocent.dk 

 

Rødovre Mighty Bulls kunne tirsdag aften trække det længste strå i udekampen mod Herlev Eagles men kampen skulle i overtid før en 3-2 sejr var en realitet.

Kampen blev spillet i skyggen af den kedelige nyhed omkring Rasmus Astrups blodprop men den altid store opbakning fra Rødovre-fans i Herlev sang flere gange “Rasmus Astrup, OLE-OLE-OLE…” som en hyldest til Rasmus som for tiden må følge kampene fra sit sygeleje.

Mads Eller, Jonas Sass, Steffen Klarskov, Patrick Flügge og så Astrup var alle på fraværslisten til aftenens kamp og det decimerede hold måtte da også bevidne en Herlev-føring efter 12 minutters spil men Carlsen får udlignet i periodeslutningen og først over midten af kampen faldt næste scoring da hjemmeholdet atter bringer sig foran til føring på 2-1. I løbet af anden periode får Herlev et par 100% chancer uden at de udmøntede sig til mål.

Unge William Rørth stod hele tredje periode og fortsatte de fine takter fra sidste hjemmekamp mod Hvidovre og blev da også fortjent hyldet efter kampen af de medrejsende.

Knapt midtvejs gennem 3.periode udlignede Thomas Olsen og Rødovre havde fået ligevægt i kampen som gik hen og blev en spændende affære.

Uden mål i resten af kampen skulle der en fjerde periode til men blot 1 1/4 minut skulle spilles før Sebastian Bergholt kunne fejres som matchvinder da han egenhændigt lukkede kampen med sin overtidsscoring og Mighty Bulls kunne ånde lettede op og trække sig tilbage med en sejr og to af kampens points.

 

Herlev Eagles – Rødovre Mighty Bulls 2-3 (1-1, 1-0, 0-1, 0-1)
11:50 1-0 Frederik Bjerrum (Søndergaard, Beckman) [PP1]
17:50 1-1 Nicklas Carlsen (Hardowa, Karvinen) [PP1]
32:30 2-1 Mathias Thinnesen (Søndergaard, Mauritzen)
48:27 2-2 Thomas Olsen (Jensen, Kaels)
61:12 2-3 Sebastian Bergholt (Carlsen, Hardowa)
Udvisninger: HEE 4x2min, RMB 6x2min
Skudstatistik: 26 – 21 (7 – 6, 7 – 6, 3 – 7, 1 – 1)
Tilskuere: 612

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail