Foto: Steen M

Foto: Steen M

Sent natten til lørdag startede NHL-klubberne udvælgelsen af fremtidens måske kommende verdensstjerner. 2016-draften i Buffalo gav en flot ny dansk rekord med hele tre draftede spillere, hvor Nikolaj Krag-Christensen blev valgt af St. Louis Blues, der 2007 også valgte rettighederne til Lars Eller.

Krag blev valgt i syvende runde som nummer 209, den tredjesidste spiller af alle, og på årets næstsidste pick valgte San Jose Sharks den tidligere frederikshavner Joachim Blichfeld (nu Malmö Redhwaks U20). Krags kommende holdkammerat i Rögle BK, Mathias From, blev valgt i femte runde af Chicago Blackhawks som nummer 143 i alt. Amerikanske Auston Matthews blev valgt som draftens allerførste spiller af Toronto Maple Leafs.

Der er stadig lang vej til NHL for de unge talenter, men draft-udvælgelsen er en flot anderkendelse af deres store talent og forhåbentlig første skridt på vejen mod en kommende NHL-karriere. Det er altid en stor ære, når de nordamerikanske mastodontklubber ser potentiale i spillere opfostret i Rødovre Skøjte Arena, og det er dermed også en cadeau til det store trænerarbejde, der foregår helt fra de første skøjtetag til eliteniveau.

Nikolaj Krag kender allerede det næste skridt videre i karrieren, da han i den kommende sæson rykker til Ängelholm i det nordvestlige Skåne. Her bliver han en del af Rögles U20-hold, men også får lov til at prøve kræfter med klubbens SHL-førstehold gennem træningen og måske nogle kampe.

Rødovre Mighty Bulls ønsker Krag et stort tillykke samt masser af held og lykke med den kommende sæson, der forhåbentlig kan bringe endnu et Rødovre-talent tættere på verdens stærkeste liga.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail