Steffen Klarskov er blandt de fire spillere, der er udtaget til landsholdssamlingen // Foto: Steen M – www.innocent.dk

Det danske ishockeylandshold er begyndt på forberedelserne til VM-slutrunden i Slovakiet. VM starter d. 10. maj og Danmarks første kamp bliver d. 11. maj mod Frankrig.

Landstræner Heinz Ehlers har udtaget den første bruttotrup frem mod slutrunden og med i den er Sebastian Bergholt, Mads Eller, Steffen Klarskov og Matthias Asperup fra Rødovre Mighty Bulls.

Truppen indeholder også store danske navne som Peter Regin, Jesper Jensen Aabo, Oliver Lauridsen, Sebastian Dahm, Mathias Bau og Nicklas Jensen og vil løbende for tilføjet nye navne efterhånden som turneringerne rundt omkring slutter. Hele truppen kan ses her.

Inden slutrunden venter en række træningskampe og blandt andet i Rødovre Centrum Arena, hvor Danmark møder de svenske verdensmestre. Landskampen mod svenskerne spilles d. 18. april kl. 15.00 og der kan købes billetter her.

Udover Frankrig skal Danmark til VM møde Canada, USA, Finland, Tyskland, Storbritannien samt de slovakiske værter. Danmarks gruppe spilles i Košice mens Gruppe B spilles i Bratislava.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail