rodovre-herning-tackling

De danske landshold har veloverstået november måneds træningsturneringer, og dermed kan Metal Ligaen efter små ti dages pause igen sættes i gang.

Første opgave for Rødovre bliver en svær udekamp i Herning, hvor Metal Ligaens tophold venter. Midtjyderne tabte deres sidste kamp inden landsholdsbreaket, men holder fint fast i førstepladsen med to point til nærmeste forfølger og en kamp i baghånden.

En del opskriften af Rævenes flotte præstationer er blandt andet en række gode indkøb op til sæsonen, hvor de har fået høj værdi fra deres ”importspillere”. Tre af disse ligger på top 10-listen over pointslugere, hvor bedst placerede spiller er canadiske Branden Gracel med 22 point i 18 kampe.

Blue Fox er også det hold i ligaen, der har scoret flest mål – indtil videre 67. Til gengæld stiller Mighty Bulls med ligaens næst stærkeste defensiv, der har lukket 40 mål ind – ét enkelt mere end Aalborg. Kun seks mål er blevet lukket ind i de seneste seks kampe, hvor det også er blevet til fem sejre af seks mulige. Den stærke defensiv har givet Patrick Flügge en placering som Metal Ligaens bedste spiller i plus/minus-statistikken.

Defensiven kommer på hårdt arbejde til morgendagens kamp, men hvis formen holdes, så kan Tyrene tage vigtige udebanepoint med hjem, komme tættere på toppen af ligaen og få en stærk mulighed for at spille sig i Final Four på fredag, hvor Aalborg Pirates kommer på besøg i Rødovre Skøjte Arena.

Kampstart i Herning er kl. 19.00.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail