Mads Eller scorede Rødovres første mål og bidrog med yderligere en assist mod Aalborg // Foto: Steen M - Arkiv

Mads Eller scorede Rødovres første mål og bidrog med yderligere en assist mod Aalborg // Foto: Steen M – Arkiv

 

Rødovre Mighty Bulls måtte indkassere sæsonens første rene nederlag, da de tirsdag aften gæstede Aalborg Pirates der allerede lagde an til sejren i første periode.

Det var Aalborgs canadiske forward Pierre-Oliver Morin som tog overskriften i kampen, da han allerede i første periode scorede to mål og markerede sig yderligere med en assist. Mads Eller slog atter til i målscorerens rolle og noteredes for Rødovres mål i første periode.

Flere gange var der fem mod tre situationer i kampen som ingen af holdene formåede at udnytte, men knapt halvvejs i kampen fik Jeppe Jul Korsgaard bragt piraterne på vinderkurs med scoringen til 4-1. Anders Schultz slog hurtigt igen med reduceringsmålet til 4-2 godt et halvt minut senere.

Tredje periode var knapt fire minutter gammel, da Christopher Frederiksen bragte hjemmeholdet på 5-2, og et nederlag så nu truende ud for tyrene. Knapt midtvejs i den sidste periode kunne Nicklas Carlsen reducere til 5-3.

Herefter fulgte et udvisningshelvede for Rødovre, hvor først Astrup måtte ud og køle af, sidenhen fik både Ridderwall og Sass en udvisning for bataljer foran Rødovre-målet. Hjemmeholdet fik også en udvist men under det efterfølgende én-mands overtalsspil, fik piraterne scoret til slutresultatet 6-3 foran et flot tilskuerantal på over 2200.

Næste udfordring for Rødovre er fredag, hvor Rungsted Seier Capital lægger is til et lokalopgør, når pucken kastes kl.19:45 i Hørsholm skøjtehal.

 

Aalborg Pirates – Rødovre Mighty Bulls 6-3 (3-1, 1-1, 2-1)
06:18 1-0 Pierre-Olivier Morin (Frederiksen, Hinse) [PP1]
09:29 2-0 Christopher Frederiksen (Morin)
09:59 3-0 Pierre-Olivier Morin
15:26 3-1  Mads Eller (Böll, Schultz )
29:17 4-1 Jeppe Jul Korsgaard (Christensen)
29:58 4-2 Anders Schultz (Eller)
43:21 5-2 Christopher Frederiksen (Møller, Hinse) [PP1]
48:17 5-3 Nicklas Carlsen (Klarskov)
53:34 6-3 Oliver Hinse (Lefebvre,  Morin) [PP1]
Udvisninger: AAP 5x2min, RMB 9x2min
Skudstatistik: 44 – 19 (19 – 6, 10 – 9, 15 – 4)
Tilskuere: 2221

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail