Pitkänen scorer Rødovres første mål i 4-1 kampen mod SønderjyskE // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Efter den overraskende gevinst i fredags, som samtidig var første sejr i Jylland denne sæson, var det tid til anden kvartfinale i serien hjemme på egen is i Rødovre Centrum Arena.

Og var det en fest i fredags blev det til en endnu større fest i eftermiddag med en 4-1 sejr og endnu et skridt i den rigtige retning.

Sejren blev skabt på en helstøbt holdindsats. Fra første fløjt sad tyrene overalt på gæsterne der ikke kunne bevæge sig uden der var en brusende tyr i nærheden.

Selv ikke en scoring imod kunne ryste Rødovre der med to gode perioder tappede energien ud af gæsterne og stille og roligt bankede fire søm i kisten.

Scoringerne fordelte sig på Riku Pitkänen, Nicklas Carlsen, Jannik Karvinen og Matthias Asperup.

Især Jannik Karvinens mål til tomåls føring bragte ro hos tyrene, som på det tidspunkt var presset, og kun superspil af kampens bedste spiller Stefan Ridderwall der bl.a. snuppede et straffeslag på et særdeles kritisk tidspunkt, holdt tyrene inde i kampen.

 

Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE 4-1 (1-1, 0-0, 3-0)
01:38 0-1 T.J Moore (Desjardins, Nielsen)
12:10 1-1 Riku Pitkänen (Klarskov, Eller) [PP1]
46:09 2-1 Nicklas Carlsen (Pitkänen, Suvanto)
51:57 3-1 Jannik Karvinen (Bergholt, Andreasen, Flügge)
59:59 4-1 Matthias Asperup
Udvisninger: RMB 5x2min + 1x5min + 1x20min, SE 7x2min + 1x5min + 1x20min
Skudstatistik: 23 – 30 (14 – 6, 4 – 12, 5 – 12)
Tilskuere: 1608

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail