Vi håber på at se en lige så fyldt Sump til kvartfinalerne // Foto: Daniel Storch

Mens vi venter på at få afgjort play-in-kampene mellem Herlev Eagles og Odense Bulldogs, tager vi lige et kig på de kommende kvartfinaler.

Med syvendepladsen i grundspillet er Rødovre Mighty Bulls blandt de hold, som kan vælges af top 4-holdene. Kvartfinalemodstanderen skal findes blandt følgende hold:

  • Rungsted Seier Capital
  • SønderjyskE
  • Frederikshavn White Hawks
  • Aalborg Pirates

Top 4-holdene vælger deres modstander én efter én i ovenstående rækkefølge og udover Rødovre Mighty Bulls kan Esbjerg Energy, Herning Blue Fox samt vinderen af play-in-kampene vælges.

Datoerne for kvartfinalerne er følgende:

  1. Fredag d. 8. marts (udekamp)
  2. Søndag d. 10. marts (hjemmekamp i Rødovre Centrum Arena)
  3. Tirsdag d. 12. marts (udekamp)
  4. Fredag d. 15. marts (hjemmekamp i Rødovre Centrum Arena)
  5. Evt. Søndag d. 17. marts (udekamp)
  6. Evt. Tirsdag d. 19. marts (hjemmekamp i Rødovre Centrum Arena)
  7. Evt. Fredag d. 22. marts (udekamp)

Der spilles bedst af syv kampe, så når det ene hold når fire sejre, spilles de resterende kampe naturligvis ikke. Tidspunkterne for kampene er ikke fastlagt endnu, da Tv2 Sport først udvælger Tv-kampe, når ”lodtrækningen” er på plads.

Billetsalget til kampene starter så snart, der er en modstander på plads.

Semifinalerne er planlagt til at start tirsdag d. 26. marts, men kan rykkes frem, hvis alle kvartfinaler er afgjort i færre end syv kampe.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail