Rødovre Mighty Bulls ApS kan præsentere et overskud for det seneste regnskabsår og samtidig også den seneste sæson.

Overskuddet på driften lyder på 249.756 kr. og ses som meget tilfredsstillende. Overskuddet på bundlinjen efter afskrivninger ender på 85.483 kr.

Det forbedrede resultat skyldes fremgang i billet- og sæsonkortindtægter samt en fremgang af sponsorer og partnere, herunder naturligvis tilgangen af vores hovedsponsor Glashærderiet og salget af arenanavnet Rødovre Centrum Arena. Der har ligeledes været en stigning i antallet af arrangementer uden for kampdage, ligesom det er lykkedes at skære i nogle udgifter.

Bestyrelsen er tilfreds med resultatet. Det er tilfredsstillende, at vi, på trods af en svær start da den nuværende ledelse trådte til, allerede i selskabets andet regnskabsår kan have overskud på driften.

Bestyrelsen
Rødovre Mighty Bulls

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail