Nicklas Carlsen scorede kampens enlige Rødovre-mål // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Aalborg Pirates tog gruelig hævn efter deres nederlag til Rødovre Mighty Bulls ni dage tidligere  da de to hold mødtes i Nordjylland tirsdag aften.

Her var hjemmeholdet toneangivende og vandt med hele 5-1 i en kamp der startede med en hurtig Rødovre-udvisning indenfor de første par minutter. Denne overtalssituation blev hurtigt udnyttet til scoring af Aalborg-kaptajnen Julian Jakobsen. Scoringen blev efter 15 minutters spil fulgt op da Thomas Spelling scorede yderligere efter assist af samme Julian Jakobsen.

Tyrene var rigtigt meget mere med i anden periode og chancen for reducering opstod da Mighty Bulls blev tilkendt et straffeslag. Mesteren i denne disciplin – Rasmus Astrup – måtte dog desværre se sit forsøg mod Ronan Quemener mislykkes. Stillingen var derfor stadigvæk 2-0 til hjemmeholdet efter anden periodes udløb.

I sidste periode stod der Sebastian Brinkman fra hjemmeholdet på det hele. Med to scoringer hen mod midten af sidste periode, dukkede han reelt tyrenes mulighed for at komme tilbage i kampen. Dog kunne Nicklas Carlsen blot otte sekunder efter Face Off fra midterpletten efter sidste mål reducere og trøste sig som Rødovres eneste målscorer i kampen som sluttede med endnu en Aalborg-scoring da Mike McNamee kunne sætte pucken i et tomt Rødovre-mål som Ridderwall havde forladt til fordel for en ekstra markspiller. Tyrene måtte således se et 5-1 nederlag i øjnene.

Herlev Eagles vandt samme aften over Herning og netop de to sjællandske hold mødes i et julebrag fredag aften i Rødovre Centrum Arena når arenaen lægger is til lokalopgør med puckkast kl.19:00.

 

Aalborg Pirates – Rødovre Mighty Bulls 5-1 (2-0, 0-0, 3-1 )
02:59 1-0 Julian Jakobsen (Spelling, Carstensen)
15:41 2-0 Thomas Spelling (Jakobsen, Humphries)
46:16 3-0 Sebastian Birkman Andersen (Spelling, Panelin-Borg)
49:51 4-0 Sebastian Birkman Andersen (Spelling, Jakobsen)
49:59 4-1 Nicklas Carlsen (Flügge, Bergholt)
59:11 5-1 Mike McNamee (Panelin-Borg)
Udvisninger:  AAP 4x2min, RMB 4x2min
Skudstatistik: 31-23 (14-11, 11-5, 6-7)
Tilskuere: 2283

 

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail