andrepisonforgentofte

André Pison (i nr. 51) i kamp med sin nye holdkammerat Sebastian Bergholt // Foto: Daniel Storch

Rødovre Mighty Bulls kan i dag præsentere et nyt ansigt til den kommende sæsons trup; den 22-årige forward André Pison, der de seneste to år har tørnet ud for Gentofte Stars.

Pison spillede som helt ung i RSIK, inden han som 16-årig rykkede til Malmö Redhawks J18-hold. Derefter gik turen til amerikansk juniorhockey, hvor han repræsenterede Minnesota Flying Aces, Wenatchee Wild og Wichita Falls Wildcats over fire sæsoner inden turen gik tilbage til Danmark og Metal Ligaen.

I Gentofte har André Pison været assisterende kaptajn de seneste to sæsoner og lavet 13 point i begge sæsoners grundspil. Han var blandt andet med til den store overraskelse, da Gentofte vandt sølvmedaljer, og han har fået sat et godt aftryk på i Metal Ligaen med sin høje arbejdsmoral og sit fighterinstinkt, der nu kommer Tyrene til gode. Pison har også løbende været en del af de danske ungdomslandshold.

Rødovre Lokal Nyt har taget en snak med den nye Rødovre-spiller, som kan læses her.

Kontrakten er med André Pison er gældende for den kommende sæson.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail