sdf

Foto: Steen M. – innocent.dk

Når Rødovre Mighty Bulls d. 1. februar løber på isen for at møde Odense Bulldogs, bliver det med en forhåbentlig fyldt Rødovre Skøjte Arena i ryggen.

Vores gode sponsor og samarbejdspartner Rødovre Lokal Nyt har til kampen betalt for, at alle Rødovre-fans og interesserede kan komme gratis til ishockey. Kampstart mod Odense er kl. 19.00 og dørene til Rødovre Skøjte Arena åbnes kl. 18.00.

Adgangen vil være først til mølle, så det er med at møde tidligt op, hvis man vil være sikker på at komme til ishockey. Når tælleren når 3.600, vil dørene til hallen blive lukket. Sæsonkortholdere er naturligvis sikret deres pladser, og der vil være lagt en stak billetter til side til Dansk Metal-medlemmer.

Det bliver sæsonens femte opgør mod Odense og stillingen hedder lige nu 3-1 i Tyrenes favør.

Til kampen vil der være et specielt kampmagasin fra Rødovre Lokal Nyt samt lotteri, hvor overskuddet af salget vil gå til ungdomsarbejdet i RSIK. Mellem anden og tredje periode vil der være puckkastning, som der plejer.

Vi glæder os til en fantastisk aften!

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail