Tobias Ruelykke

 

Rødovre Mighty Bulls har indgået kontrakt med backen Tobias Ruelykke, som dermed vender tilbage til Danmark.

Ruelykke har haft sin ishockeyopdragelse i RSIK og har spillet tre sæsoner for Rødovre Mighty Bulls. Inden denne sæson tog han til amerikanske Chicago Steel i USHL-ligaen, men er nu tilbage i moderklubben. Alle papirer er underskrevet og godkendt, så Tobias Ruelykke er klar til ”debut”, når Rødovre Mighty Bulls spiller i morgen i Herning mod Blue Fox.

- Det har været lærerigt og en stor oplevelse at spille Chicago. Da jeg nu vender hjem igen, var der kun én klub jeg ønskede at spille for, og det var selvfølgeligt Mighty Bulls. Så det er klart jeg blev rigtig glad, da det kunne lade sig gøre og jeg glæder mig til at vende tilbage til holdet og Danmarks bedste fans. Det bliver fedt at første hjemmekamp er et lokalopgør med Herlev Eagles på fredag, så jeg glæder mig til at være hjemme igen, lyder det fra en glad Tobias Ruelykke.

Ruelykke kommer – som tidligere – til at spille i trøje #15

facebooktwittergoogle_pluspinterestmail