Mads Eller som scorede overtidsmålet og sikrede Mighty Bulls en arbejdssejr // Foto: Steen M - www.innocent.dk

Mads Eller som scorede overtidsmålet og sikrede Mighty Bulls en arbejdssejr // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Rødovre Mighty Bulls kunne med en overtidssejr trække det længste strå i en tæt udekamp søndag aften mod SønderjyskE med NHL-profil på spillerlisten.

Og netop sønderjydernes nye signing Patrick Dwyers skulle vise sig at være et giftigt bekendtskab da han var med i samtlige af hjemmeholdets fire mål. Og allerede inden første spilleminut var tilendebragt, kom han på scoringslisten for sin nye klub mens Mads Eller var en tidlig tur i straffeboksen og en hjemmeholdsføring var en realitet.

Der forestod nu en stillingskrig til hen over midten af anden periode før Mighty Bulls fik to hurtige i kassen… Asperup udligner til 1-1 og et par minutter senere mistede SønderjyskE-backen Jace Coyle pucken på midten af banen og forærede Jannik Karvinen en friløber. Og Karvinen vandt én-mod-én duellen mod Myllykoski i SE-buret og bragte tyrene på en 1-2-føring. Men med knap et minut tilbage af perioden, kom hjemmeholdets Patrick Dwyer atter på scoringslisten med sit andet mål til 2-2.

En jævnbyrdig kamp fortsatte i tredje periode men da Connor Hardowa blev udvist efter godt seks minutter, tog Sønderjyderne teten med 3-2 scoringen til Mads O. Lund som havde giftige Dwyers som assist. Minuttet efter var det dog en anden Mads der scorede og denne gang Mads Eller som i samarbejde med Montgomery udlignede til 3-3.

Kampen syntes ganske åben men med seks minutter igen, kunne de 30 medrejsende fra fangruppen Rødovre Bullseye juble da Morten Andreasen egenhændigt bragte Rødovre på 3-4.

Sekunderne tikkede og kampen nærmede sig en afslutning da hjemmeholdet valgte en ekstra markspiller og pillede Myllykoski ud af målet. Denne operation gav fuldt udbytte da hjemmeholdet på denne måde fik udlignet og tvunget kampen ud i overtid.

Spillet tre mod tre beherskede tyrene bedst og efter kun godt et minuts spil kunne Mads Eller sende pucken i mål og Rødovre Bullseye og alle Rødovre-spillerne kunne juble og trække sig tilbage med en sejr og to points på kontoen.

Rødovre Mighty Bulls kan igen opleves på egen is når Frederikshavn tirsdag d.5.december gæster Rødovre Skøjte Arena.

 

SønderjyskE – Rødovre Mighty Bulls 4-4 (1-0, 1-2, 2-2, 0-1)
00:43 1-0 Patrick Dwyer (Coyle, Lund) [PP1]
34:04 1-1 Matthias Asperup (Astrup, Astrup)
36:15 1-2 Jannik Karvinen
39:10 2-2 Patrick Dwyer (Fiddler, Mortensen)
47:00 3-2 Mads O. Lund (Coyle, Dwyer) [PP1]
48:08 3-3 Mads Eller (P.Schultz, Mortensen)
54:01 3-4 Morten Andreasen (A.Schultz, Carlsen)
59:08 4-4 Justin Hache (Dwyer)
61.10 4-5 Mads Eller (Montgomery)
Udvisninger: SE 5x2min, RMB 6x2min + 1x10min
Skudstatistik: 32 – 32 (9 – 9, 12 – 11, 11 – 10, 0 – 2)
Tilskuere: 2107

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail