Kim Johansson scorer kampens første mål // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Hvis man var blandt de Rødovre-fans der valgte at blive hjemme søndag eftermiddag, så gik man glip af et flot hjemmesejr over et af ligaens pt. mest formstærke hold som kom til Arenaen med en 6-0 sejr over mesterholdet fra Aalborg.

Det var en forløsning endelig at vinde over Sønderjyderne efter lutter nederlag i de tidligere opgør mellem de to hold.

Sejren kom i hus på en helstøbt holdindsats, med to scoringer i første periode. Først et powerplay mål af Kim Johansson der first-timede et skud fra den brede side i kassen, og dernæst en solid scoring fra David Suvanto der var fulgt med som anden bølge, på en god kontra og udnyttede en løs puck i slottet.

En anden periode endte med to scoringer til hver side, inden tredje periode nervepirrende blev tabt. De tre scoringer i anden og tredje periode blev sat ind af kampens spiller Matthias Asperup, David Suvanto, og Julius Nyqvist.

Fremhæves bør også William Rørth der ganske som i fredags stod en bundsolid keeper og med flere store redninger i dag holdt tyrene på sejskurs fra første fløjt.

Som holdet spiller nu bliver det spændende at resterende kampe, – måske med avancement i tabellen eftersom holdende foran Rødovre  har mistet lidt af kadencen.

 

Rødovre Mighty Bulls-SønderjyskE 5-4 (2-0 2-2 1-2)
14:09 1-0 Kim Johansson (Suvanto, Bergholt) [PP1]
17:09 2-0 David Suvanto (Astrup, Pitkänen)
21:10 2-1 Steffen Frank(TJ. Moore)
22:27 3-1 Matthias Asperup (Flügge, Suvanto)
23:02 3-2 Rod Pelley(Marinaccio, Lyø)
30:05 4-2 David Suvanto (Carlsen, Asperup)
45:04 4-3 TJ. Moore (Prapavessis)
46:35 5-3 Julius Nyqvist(Asperup, Johansson )
55:38 5-4 Frederik Bjerrum
Udvisninger: RMB 5x2min, SE 7x2min + 1x10min.
Skudstatistik: TBA
Tilskuere: 1193

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail