Foto: Daniel Storch

Både Rødovre Mighty Bulls og SønderjyskE kom godt ud af fredagens Metal Liga-kampe med sikre sejre. Rødovre tog en vigtig 4-0 sejr i lokalopgøret i Herlev, mens sønderjyderne kørte Aalborg Pirates baglæns ud af Frøs Arena med tenniscifrene 6-0.

Dermed øgede Rødovre afstanden til Herlev og play-in til 10 point og kom et skridt tættere på kvartfinalerne. Herlev har dog stadig en kamp i baghånden og med otte kampe (for Herlev ni kampe) er pladsen absolut ikke sikret, så der skal kæmpes for hver en centimeter på isen i alle kampe.

Sejren i Herlev gjorde det også interessant at kigge lidt opad i tabellen, hvor Herning Blue Fox på sjettepladsen nu kun er fire point foran.

For SønderjyskE gælder det samme scenarie i toppen af tabellen. Der er opbygget en pæn afstand på otte point ned til Frederikshavn på tredjepladsen, som skal holdes. Samtidig er der dog også kun fire point op til førstepladsen, hvor Rungsted har formøblet en del af deres forspring i de seneste kampe.

Det er ligesom i sidste uge, hvor SønderjyskE også gæstede Rødovre Centrum Arena, to formstærke hold, der mødes. Set over de seneste ti kampe har de to hold hentet henholdsvis 19 og 20 point og er kun overgået af Esbjerg Energy med 21 point, som Metal Ligaens stærkeste hold.

Der venter forhåbentlig endnu et actionfyldt opgør mellem de to mandskaber og kampstart er allerede kl. 14.00. Dørene åbner kl. 13.00.

Kig også forbi Fanshoppen før kampen eller i pauserne, hvor der er gode tilbud på flere forskellige RMB X APOCS trøjer og t-shirts. Du kan f.eks. spare 20% på t-shirts og min. 25% på trøjer:

Sort trøje: Før 600,- nu 150,- (kun tilbage i str. S)
Grå langærmet t-shirt: Før 400,- Nu 300,- (str. S til XL)
Sort eller grå t-shirt: Før 250,- Nu 200,- (str. S til XL)

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail