xxx

Lucas Andersen (th) gratuleres af Frederik Skovby efter reduceringsmålet til 2-1 // Foto: Steen M

 

Det blev et nederlag til Rødovres 1.divisionsmandskab der søndag aften mødte et topmotiveret Hvidovre-mandskab i fjerde kamp i finaleserien.

Hvidovre ville det mest og lagde bedste ud i et tempo som de fastholdt i store dele af kampen. Man så dog træthedsmomenter hos dem i løbet af anden periode men Rødovre-holdet fik ikke held til at udnytte denne nedgang hos hjemmeholdet.

I stedet fik hjemmeholdet vinger i tredje periode hvor man ellers kunne have en tro på, at Rødovres unge mandskab kunne matche og udmatte dem med deres hurtige skøjteløb.

Så, alt i alt en kamp hvor Rødovre ikke fik det til at hænge sammen og nu kan se frem til endnu en kamp i Hvidovre fredag d.7.april.

Og det ligner en svært situation Rødovre bragte sig i da de ikke formåede at lukke finale-serien i søndagens kamp. Det faktum, at alle kampene i finale-serien har været hjemmesejre og at Rødovre i den kommende og afgørende kamp må undvære seks nøglespillere som er udtaget til træningsturnering med U18-landsholdet. Så det er lidt skæbnens ironi, at spillere der i dén grad har stået bag holdets succes, nu må undværes da de skal være med på landsholdet.

Vi talte med en af dem der må undvære sidste finalekamp, Andreas Grundtvig som indrømmede at Hvidovre ikke helt havde dommerne med sig i den seneste kamp. “Så vi vidste at i dag ville de komme ud med frustrationer fra sidste kamp og gøre alt hvad de kunne i denne kamp,” siger han. “Og det formår vi simpelthen bare ikke at spille op imod i dag. De komme fysisk op imod os og vi formår ikke at give tilbage.”

“Vi får sat et godt pres på dem i anden periode selvom de har powerplay imod os men jeg ved ikke om det er fordi at folk er trætte efter sidste kamp for vi gør bare ikke det som vi har talt om inden kampen, nemlig at løbe på skøjterne. Vi er et ungt hold, så det er dét vi kan og vi er gode til,” siger han.

“Vi havde selvfølgeligt håbet på at kunne lukke den i dag så vi kunne fejre det som et hold hvor alle er samlet men vi må gøre det så godt vi kan,” siger han om det faktum at mange nøglespillere mangler i den sidste og afgørende kamp. “De resterende spillere må arbejde hårdere i træningerne, se noget video og gøre hvad de kan gøre for at forberede sig bedst muligt,” siger han men indrømmer at det bliver en svær udfordring men han også ærgrer sig over ikke selv at kunne være med. “Nu har jeg fulgt dem gennem hele slutspillet og ville gerne være med til at fuldføre det med dem,” siger han.

“Når Hvidovre spiller hjemme, så har de ti procent ekstra at give af,” siger han om hjemmebanefordelen til Hvidovre i denne og i den sidste og afgørende kamp på fredag. “De har fansne, ja faktisk hele hallen bag sig men holdet må bare komme ud og spille udebanehockey og spille pucken ud af zonen når det gælder og så bare tage den derfra. Komme ud med en masse desperation og skøjteløb som vi er gode til,” slutter Andreas Grundtvig.

 

Hvidovre Ishockey Fighters – Rødovre 5-1 (1-0, 2-1, 2-0)
10:45 1-0 Rasmus Hansen (Høhl)
20:43 2-0 Christian Vaagensø (Christjansen, Hansen)
23:30 2-1 Lucas Andersen (Skovby, Grundtvig)
39:53 3-1 Daniel Høhl (Hansen) [PP1]
46:16 4-1 Zammy Pipo (Høhl)
59:11 5-1 Dennis Christjansen (Nielsen, Hansen)
Udvisninger: HIF 6x2min, RSIK 5x2min + 1x5min + 1x10min + 1x20min
Skudstatistik: 32 – 27 (20 – 11, 6 – 8, 6 – 8)
Tilskuere: 1150

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail