spiller92
Backen Tobias Hansen som for alvor slog igennem i Mighty Bulls i sidste sæson, valgte allerede før denne sæson at indstille ishockeykarrieren. Nu har Hansen fundet skøjterne frem igen og vil være at finde på det hold som stiller op mod Frederikshavn White Hawks fredag aften.

I sidste sæson var han en vigtig del af Mighty Bulls truppen og var også udtaget til U20-landsholdet ved VM i Canada. Desværre for Mighty Bulls, og for Tobias’ talent, valgte han at stoppe grundet arbejde, familie og venner.  Den unge men robuste backs genindtræden i truppen vil styrke bredden i backlinierne frem mod det kommende slutspil.

Der vil også være et gensyn med Nikolaj Zorko der i fredagens kamp dækker for manglende spillere grundet sygdom og skader.

 
Rødovre Mighty Bulls oplyste den 04. juni år 2012, at Zorko blev tilknyttet Rødovre Mighty Bulls trup på en etårigt kontrakt. Men kort tid efter valgte Zorko at prøve ishockeylykken i Nordamerika, et eventyr der dog ikke var ret længe og Zorko vendte også ret hurtigt tilbage til moderklubben RSIK.

I år 2011 havde Zorko været på en ‘bobler’ kontrakt og nåede tre kampe for Rødovre Mighty Bulls.

Da der pt. er sygdom i truppen (Anders Schultz #8) får Zorko nu chancen igen i Rødovre Mighty Bulls og så spiller således med i morgen.

Den vakse læser vil nu tænke, at trøje #15 tilhører backen Tobias Ruelykke, og det er også rigtigt. Men Ruelykke fik en knæskade mod Copenhagen Hockey den 02/02 og blev i denne uge opereret og komme desvære og ulykkeligvis ikke tilbage mere i denne sæson.

Da en anden back, Emil Bigler, pludselig, pga. sygdom i nærmeste familie, meddelte han måtte indstille ishockey karrieren, var gode råd dyre, da Rueløkke også blev skadet.

- Inden transfer vinduet lukkede, undersøgte vi flere muligheder. Og heldigvis var vi lidt forudsende og indsatte Tobias Hansen i truppen, som havde oplyst os om, at han gerne ville gøre et come back i næste sæson. Men vi blev enige om, at han begyndte at træne med, så hvis der skete skader el.lign. så kunne han træde til. Det er gået godt til træning, og nu ligger muligheden der pga. skader, hvilket giver muligheden for come back til backen Tobias Hansen #92 fredag aften for Rødovre Mighty Bulls, fortæller direktør Brian Møller som også gør opmærksom på, at alle som køber en billet online eller i Indgangen, kan medbringe en gæst gratis.

facebooktwittergoogle_pluspinterestmail