MagnusCoaching20170803

Cheftræner Magnus Bogren coacher i boksen // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Spillerne gik sidste mandag på is igen, og startede træningen frem mod den kommende sæson. Cheftræner Magnus Bogren sætter her ord på, hvordan det er at komme tilbage fra ”sommerferie” samt hvordan den første uge tilbage på isen er forløbet.

– Jeg synes, at formen ser rigtig fin ud tidspunktet taget i betragtning. Spillerne er virkelig blevet testet i denne uge og resultaterne er heldigvis som forventet, så jeg er rigtig positiv stemt, fortæller Bogren.

Spillerne har henover sommeren trænet hårdt på den fysiske del med Henrik Duer og Michael Myhre, men drejer nu også fokus over på den taktiske del. Med en ny cheftræner følger også et nyt spillesystem, som skal på plads inden sæsonstart:

– Til at starte med fokuserer vi en del på defensiven og på spillet uden puck. Vi starter med den del, fordi jeg synes, at vi viser gode kreative evner, når vi kommer længere frem på banen.

– Vi fortsætter arbejdet med forskellige spilsekvenser- og systemer i den kommende uge. Jeg ser frem til endnu en uge med nogle gode træninger, og så skal det blive godt at få spillet den første træningskamp på fredag, lyder det fra Magnus Bogren, der også roser spillertruppen for en positiv attitude, der er med til at løfte træningerne.

Med Kevin Montgomery på plads i Danmark mangler kun Connor Hardowa, som lander i Danmark i næste uge.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail