Rødovre Mighty Bulls faldt med ære i sidste kamp i sæsonen // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Devisen “Do or die” var klar for hjemmeholdet i aftenens sjette kvartfinale mod Sønderjyske, i en tyndt besat Rødovre Centrum Arena.

Indledningsvis var der ikke tegn på alvoren var gået op for tyrene. De blev presset hårdt af gæsterne, men stille og roligt kom hjemmeholdet i gear og satte også favoritterne fra Vojens på arbejde.

Halvvejs kom gæsterne i front, og det satte for alvor gang i løjerne hvor fysikken blev sat et niveau op. Desværre ingen scoringer i resten af perioden hvor Patrick Flügge havde den største chance mod slutningen af åbningsperioden. Fire forsøg på mål var udbyttet for Rødovre.

Anden periode bød på mere energi fra tyrene end de første tyve minutter og flere gange sad man med en fornemmelse af scoring til tyrene var lige på trapperne, men det forblev lige ved. Samtidig blev Stefan Ridderwall udsat for en del skud som alle blev reddet, og derfor var stillingen stadig én op til gæsterne efter fyrre minutter.

Hjemmeholdet evnede at presse på for udligning de sidste tyve minutter, og en time out med et stort minut tilbage og Ridderwall ude skulle blive det sidste indtryk på en ellers godkendt sæson hvor tyrene gjorde en god figur, men gæsterne trak den smallest mulige gevinst og en billet til semifinalen med over Storebælt.


Rødovre Mighty Bulls-SønderjyskE 0-1 (0-1 0-0 0-0)
8:05 min. 0-1 Steffen Frank (Førster)
Udvisninger: RMB 4x2min, SE 6x2min
Skudstatistik: 16 – 30 (4 – 11, 7 – 9, 5 – 10)
Tilskuere: 1692

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail