Anders Schultz noteredes som matchvinder med scoringen 3-4 // Foto: Steen M

Anders Schultz noteredes som matchvinder med scoringen til 3-4 // Foto: Steen M – www.innocent.dk

 

Rødovre Mighty Bulls kan med endnu en sejr i rygsækken, se tilbage på en uge med to af de ofte besværlige men typisk seværdige lokalopgør og holde en lun femteplads i serien.

En enlig scoring i første periode satte Rungsted i gang men da kampen ramte halvvejsmærket, kunne Karvinen fuldbyrde et powerplay til tyrene til 1-1.

Blot et par minutter efter kom hjemmeholdet atter i front med Morten Greens scoring men hen mod periodeslutningen kæmpede Rødovre sig atter tilbage da Morten Andreasen udlignede til 2-2.

Rødovre havde fået både Mads Eller og Steffen Klarskov tilbage efter skadespause og Gaspar Kroselj var atter at finde i tyrenes mål.

Efter knapt 8 minutters spil, kom Mighty Bulls første gang forud i kampen da Matthias Asperup satte pucken ind til 2-3 men fornøjelse varede kun et par minutter før Rungsted udlignede til 3-3.

Da man med godt tre minutter tilbage af kampen kunne begynde at spekulere i forlængelse af kampen, markerede Anders Schultz sig som matchvinder da han noteredes for scoringen til 3-4 og ugens anden sejr til Rødovre var en realitet.

Søndag eftermiddag tager Rødovre Mighty Bulls mod Esbjerg hjemme i Rødovre Skøjte Arena til månedens sidste hjemmekamp. Tyrene vil gøre alt for at bevise overfor sit trofaste hjemmepublikum, at sidste søndags nederlag i Arenaen var en fejltagelse…!

 

Rungsted Seier Capitals – Rødovre Mighty Bulls 3-4 (1-0, 1-2, 1-2)
07:14 1-0 Jake Hansen (Bergman, Green)
30:05 1-1 Jannik Karvinen (Carlsen) [PP1]
32:12 2-1 Morten Green (Hansen)
37:15 2-2 Morten Andreasen (Carlsen, Asperup)
47:40 2-3 Matthias Asperup (Carlsen, Andreasen)
49:36 3-3 Morten Jensen (Nash, Hansen)
56:46 3-4 Anders Schultz (Jensen, Montgomery)
Udvisninger:  RSC 4x2min, RMB 3x2min
Skudstatistik: 31 – 24 (12 – 4, 11 – 13, 8 – 7)
Tilskuere: 1152

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail