henrik-eriksson

Rødovre Mighty Bulls skrev sent i går eftermiddags kontrakt for resten af sæsonen med den svenske forward Henrik Eriksson.

22-årige Eriksson kommer til Rødovre fra den østrigske Alps Hockey League, der også har deltagelse fra flere italienske og slovenske hold. Han har i sæsonen lavet 18 mål og 30 assister i 37 kampe for Kitzbüheler EC. Tidligere har Eriksson spillet en sæson i Allsvenskan for Mora IK og været gennem det svenske juniorsystem i Brynäs, Södertälje og Mora.

Cheftræner Magnus Bogren om den nye tilføjelse til truppen:

– Henrik er en spiller som arbejder hårdt og har et godt skøjteløb. Han er en ”allround”-spiller, som passer godt ind i vores måde at spille på.

– Det bliver også en mulighed for Henrik til at vise, at han kan tage en plads på holdet i næste sæson. Han er stadig ung, men også en spændende spiller, som vi ser frem til at prøve af i Metal Ligaen.

Henrik Eriksson ankommer til Danmark i aften og vil spille i trøje nummer 17.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail