Helsingborg_3_1_20170901 (5 of 39)

De fysiske trænere har arbejdet på at forme truppen siden starten af sommeren, hvor de overtog træningen i forhold til kondition, styrke og fysik. Arbejdet med det fysiske skal nu for alvor til at vise sig, når sæsonen starter på søndag. Fysisk træner Michael Myhre om arbejdet med spillertruppen:

– Jeg synes, at vi er blevet taget rigtig godt imod af spillerne og Magnus. Det er utrolig vigtigt i jobbet som fysisk træner, at man kommer godt ud af det med alle, og ikke kun dukker op for at træne dem. Det er vigtigt at snakke med hver spiller og høre hvordan de har det, da moderne personlig træning i høj grad også handler om relationer. Jeg håber i hvert fald, at spillerne har kunne mærke, at vi brænder for det vi laver sammen med dem, fortæller Myhre ivrigt.

Forrige sæson var truppen ramt af flere skader, som gjorde tingene svært. I år er der dog blevet arbejdet målrettet gennem træningen på at forebygge bedst muligt:

– Vi har taget en lidt anden tilgang end de er vant til, men vi kan bestemt mærke, at spillerne har rykket sig.
Udfordringen har været at træne dem over ti uger, hvorefter de gik på sommerferie i fire uger.
Spillerne havde dog programmer med hjem, hvor de fleste enten har holdt niveauet eller øget lidt. Opstartsfasen har haft fokus på at bygge spillernes form op, så de er klar til sæsonstart, men vigtigst af alt, så skal vi prøve at holde spillerne skadefri til en lang og hård sæson, fortæller han.

Selv om truppen efterhånden står rimelig skarpt, så ser det heldigvis ikke ud som om, at det gode samarbejde slutter her ved sæsonstart:

– Magnus er jo en træner, som forstår vigtigheden af, hvordan den fysiske træning kan gavne et hold.
Derfor håber jeg, at vi i fællesskab kan skabe en bedre sæson end den forrige. Henrik Duer og jeg fortsætter arbejdet, så truppen kan stå så frisk som muligt igennem hele sæsonen.
I det hele taget, så håber jeg bare på en masse sejre, for det fortjener drengene, nu hvor de har trænet så hårdt som de har, slutter Michael Myhre.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail